top
english / danish

ALT GODT TIL HAVET

For os er rene have fulde af liv det eneste rigtige. Derfor serverer vi udelukkende sushi, der er lavet af certificeret bæredygtig og ansvarlig fisk. Fisk, der har haft tid til at vokse, gøre det sjove og sikre næste generation. Så når du vælger LETZ SUSHI, er du med til at gøre en positiv forskel for fiskene, havet og for dig selv. Og det, mener vi, giver en god smag i munden.

Hos LETZ SUSHI sætter vi bæredygtighed i forreste række. Gennem brugen af økologiske råvarer og bæredygtig fisk serverer vi økologisk og bæredygtig sushi af højeste kvalitet med en unik smag.

– LETZ SUSHI

Hos LETZ SUSHI sætter vi bæredygtighed i forreste række. Gennem brugen af økologiske råvare og bæredygtig fisk serverer vi økologisk og bæredygtig sushi af højeste kvalitet med en unik smag. Havet forkæler os hver dag med utrolige smagsoplevelser, som vi ikke kan forestille os at leve uden. Men verdenshavene er under pres og skal der være fisk til fremtidige generationer, er det vigtigt at vi handler nu. Plastik-øer, stigende havtemperaturer og overfiskeri er blot nogle af de faktorer, der udfordrer havets balance. Som sushielskere ser vi det hos LETZ SUSHI, som vores fornemmeste opgave at kæmpe for verdenshavene og gøre alt, hvad vi kan, for at vende den negative udvikling – og vi vil gerne invitere dig med ombord på vores rejse.

Hver dag arbejder vi benhårdt for at være Europas mest bæredygtige sushibrand på alle parametre og levere bæredygtig og økologisk sushi af højeste kvalitet. Fx serverer vi som den eneste sushikæde i Europa fuldt ud certificeret bæredygtig og ansvarlig fisk og skaldyr eller fisk fra skånsomt kystfiskeri. Og selv om der er altid er plads til forbedringer og nye løsninger, når det kommer til bæredygtighed, så er vi hos LETZ SUSHI stolte over at gå forrest i kampen! Som en del af vores bæredygtige initiativer har vi lanceret PANT Z – et nyt pantmærke der giver al plastik værdi. Hvert år indkalder vi til Pant Z dag, en dag hvor du kan hjælpe os med at samle plastik i naturen, og derefter få rabat på din bestilling hos LETZ SUSHI.

19

RESTAURANTER

100%

BÆREDYGTIG FISK

80%

GENBRUGSPLAST

 Vi anvender kun FSC-certificerede papirprodukter og spisepinde.

Vi bruger strøm fra danske havmøller, som er en CO2-neutral energikilde.

Siden april 2019 har vores gæster bidraget til at redde +35.100 havskildpadder.

JOB HOS LETZ SUSHI

VIL DU GØRE EN FORSKEL SAMTIDIG MED AT DU YDER TOP SERVICE? LETZ SUSHI serverer ikke ”bare” sushi – vi serverer ansvarlig sushi. Det betyder kort fortalt, at vores gæster kan være sikre på, at de får serveret bæredygtige råvarer, der er produceret med omtanke for miljøet og naturen. Vi har hele 21 restauranter fordelt i København, Nordsjælland og Aarhus, som alle udelukkende anvender certificeret bæredygtig og ansvarlig fisk & skaldyr. Derfor kan vores gæster med god samvittighed nyde vores fisk, der ikke alene er friske og fulde af smag – men også fanget på en måde, hvor hverken havbund eller det marine liv tager skade. 

Vores ris er økologiske og produceret i Europa under det europæiske øko-mærkes stramme regler. Ved at bruge ris fra Nordeuropa sparer vi desuden 58 ton CO2 om året, fordi vi ikke skal fragte risene så langt, som hvis de fx kom fra Asien eller Californien. Og så er al vores kød og fjerkræ fra friland. Dyrevelfærd ligger os meget på sinde og det er vigtigt for at os sikre, at dyrene har haft et godt liv, før de slagtes. Vi har brug for dedikerede medarbejdere, der har lyst til at være med til at sætte bæredygtighed på dagsordenen og som brænder for at levere en personlig og professionel service til vores gæster.

Bliv en del af en restaurantfamilie med store udviklingsmuligheder 

LETZ SUSHI er en dynamisk arbejdsplads, hvor det aldrig er kedeligt eller ensformigt at gå på arbejde. Vi fortsætter med at vokse, så der er gode muligheder for at følge ”med op” eller skifte restaurant – det er helt op til dig og din indsats. Vi sætter pris på en behagelig, direkte og uformel omgangstone og engagerede medarbejdere, der tør gå forrest og udfordre status quo.

Som ny kollega og medlem af LETZ SUSHI-familien, kan vi tilbyde dig en spændende og alsidig hverdag, hvor du vil kunne udvikle dig som menneske, medarbejder og kollega. Godt hjulpet på vej af dygtige kollegaer og relevante udfordringer. Du vil stå for at servicere gæsterne og du vil tage del i at forberede både in-house og takeaway bestillinger. Du bliver omgivet af ambitiøse og energiske mennesker, der brænder for deres arbejde – ligesom dig. 

Vi har fleksible arbejdstider og vi tilbyder både fuldtids- og deltidsstillinger. LETZ SUSHI mission er at hjælpe vores kunder til at spise med omtanke for miljøet og naturen – i vores restauranter såvel som derhjemme. 

Lyder det som en mission, du har lyst til at bidrage til – og kan du se dig selv som en del af vores team?

Join us! We are hiring...

GET IN TOUCH

LETZ SUSHI, H.C. Andersens Boulevard 37, 1. tv., 1553 København V

info@letzsushi.dk